fredag den 15. januar 2010
Jomfruhummer på hytteostcreme m. tangsalat, agurk og timianolie .
Årets forret nytårsaften tænkte jeg at jeg lige ville dele med jer. Menuen blev ganske vellykket, og var lidt en fortolkning af Malling & Schmidts opskrift forslag fra madbladet "Mad &Venner". Jeg lavede hyttesostcremmen næsten som i opskriften, men ellers skiftede jeg østers ud med jomfruhummer og tilføjede en timianolie for at give den lidt ekstra kant. Mmmmh... wauw, simpel og smuk forret - prøv den næste gang du får gæster!
Du skal bruge(til 4 prs.):
12 jomfruhummerhaler(købes ved din fiskehandler)
1 agurk, uden skal og i tynde strimler
ca. 100 g. tangsalat(købes v. din fiskehandler)
frisk timian
jomfru olivenolie
1 citron
salt/peber
40 g. skyr
40 g. mayonnaise, gerne hjemmerørt
80 g. hytteost
1 tsk salt
1 tsk frisk estragon, hakket
1 tsk purløg, hakket
1 tsk skalotteløg, finthakket
1 plade tørret tang, pulveriseret i en kaffekværn
brøndkarse
evt. brød
Start med at lave hytteostcremen. Rør skyr, mayonnaise, hytteost, salt, krydderurter, skalotteløg og saften fra en kvart citron sammen. smag den til.
Lav timian olie og bladende fra frisk timian, lidt olivenolie, salt, peber og citronsaft. Blend det kort med en stavblender.
Fjern hummerne fra skallen, og husk at fjerne tarmen også. Tænd ovnen på 200 grader. Læg hummerhalerne i et ildfast fad og dryp dem let med olivenolie og en smule salt. Giv dem ca. 5-8 minutter i ovnen, pas på de ikke får for meget og bliver tørre.
Anret forretten på en tallerken med hytteostcreme i bunden, hernæst tangsalat og et langt stykke agurk. Jomfruhummerne placeres nu på tallerkenen, og der dryppes lidt timianolie ovenpå hummerne. Slut af med at pynte med brøndkarse. Server evt. med brød til.
Mmmmh velbekomme!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar